Hadsund Motorklub

Vedtægter

VEDTÆGTER

For

  HADSUND MOTOR KLUB

 SKOVMARKSBANEN ÅLBORGVEJ 64

9560 HADSUND

TLF. 98 57 40 05 

 

Vedtagelse:

Vedtægterne er vedtaget på stiftende generalforsamling den 13. december 1971.

 

De er revideret på generalforsamlingen den 5. december 1984, den 6. december 1988, den 3. februar 1998, den 9. februar 1999, den 2. februar 2000, den 13. februar 2001, den 6. februar 2007, den 10. februar 2009, den 14. februar 2012, den 4. marts 2014, og den 26 maj 2021

 

Bestyrelsen for Hadsund Motor Klub, den 26. maj 2021.

 

 

§ 1: Navn og hjemsted:

 

Foreningens navn er Hadsund Motor Klub, forkortet HdMK, med hjemsted i Mariagerfjord Kommune.

Formålet er at give klubbens medlemmer mulighed for at dyrke motorsport, samt frivilligt, folkeoplysende foreningsarbejde med udgangspunkt i aktiviteten, og i det forpligtende fællesskab, at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv, og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Klubben er tilsluttet Danmarks Motor Union, forkortet DMU, og skal overholde DMU’s vedtægter.

 

§ 2. Medlemmerne:

 

Som medlem kan optages personer som vil dyrke motorsport eller er motorsportsinteresseret, når bestyrelsen skønner der ikke er noget til hinder derfor.

Alle medlemmer har stemmeret, børn under 14 år via forældre eller værge, ét medlem - én stemme.

Der kan optages støttemedlemmer. De er ikke tilmeldt DMU og har ikke stemmeret i HdMK.

 

§ 3: Generalforsamlingen:

 

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed. Den afholdes tirsdag i uge 6 i februar måned hvert år, hvortil der indkaldes til en måned før med følgende dagsorden:

 

1.              Valg af dirigent.

2.              Bestyrelsens beretning v/formanden.

3.              Kassererens beretning.

4.              Kontingentfastsættelse.

5.              Indkomne forslag, der skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

6.              Valg af formand hvert år.

7.              Valg til bestyrelsen:

Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer på ulige årstal.

Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer på lige  år 

Valg af 2 bestyrelsessuppleanter hvert år.

 

 

Valg af 1 revisorer og 1 revisorsuppleant hvert år.

Valg af 1 kørerrepræsentant hvert år.

 

8.  Eventuelt.

Alle beslutninger og vedtægtsændringer sker ved et simpelt stemmeflertal. 50 % af afgivne stemmer.

 

 

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med 14 dages varsel af bestyrelsen, eller hvis 1/5 del af medlemmerne ønsker det.

Indkaldelsen til ekstraordinær generalforsamling skal være skriftlig.

 

§ 4: Bestyrelsen:

HdMK ledes af en bestyrelse på fem (5)  medlemmer, der alle skal være myndige.

Bestyrelse og formand vælges af generalforsamlingen. I tilfældet at ingen melder sig til formand, må bestyrelsen selv konstituere sig, inklusiv formandsposten, og / eller fungere som formand indtil posten kan besættes.  

Formanden vælges for 1 år, hvilket også gælder for hans bestyrelsespost. Øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år. Der vælges 2 medlemmer på skift hvert andet år, dog 3 hvis en af de to tilbageværende vælges som formand.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og kasserer. Det er også bestyrelsen, der varetager klubbens interesser over for myndighederne og DMU i overensstemmelse med klubbens vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal. Ved stemmelighed afgør formandens stemme udfaldet.

Kørerrepræsentanten deltager i bestyrelsesmøder med stemmeret. Formanden indkalder til bestyrelsesmøder. Han er forpligtiget til at indkalde til møde, såfremt halvdelen af bestyrelsen forlanger dette. Der føres protokol.

 

§ 5: Regler:

 

Bestyrelsen fastsætter reglement for benyttelse af HdMK’s baneanlæg, træning og løb.

DMU reglementet skal altid overholdes.

 

§ 6: Regnskab:

 

Regnskabet går fra den 1. januar til den 31. december. Kontingentet til HdMK fastsættes af bestyrelsen. Kontingentet til DMU tillægges HdMK’s kontingent. Kontingent til HdMK + DMU er lig med medlemskontingentet. Med andre ord, hvis DMU hæver deres kontingent, kan kassereren hæve medlemskontingentet tilsvarende, UDEN accept fra bestyrelsen.

 

§ 7: Tegning/hæftelse:

Klubben tegnes af formanden og kassereren, eller formanden og to bestyrelsesmedlemmer.

Klubben hæfter kun for sine forpligtelser med den foreningen til enhver tid hørende formue.

Der påhviler ikke klubbens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse, ligesom ingen medlemmer i klubben og dennes bestyrelse kan kautionere for klubbens forpligtelser.

 

§ 8: Opløsning af klubben:

Opløsning af klubben kan kun finde sted på den ordinære generalforsamling.

Er der simpel flertal for dette, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling indenfor en måned, hvor klubben kan opløses, hvis 75 % af de afgivne stemmer går ind for dette.

Ved opløsning skal klubbens aktiver først realiseres. Overskud herved indsættes på en bankbog i 5 år. Beløbet kan hæves i perioden ved genoprettelse af klubben.

I modsat fald overføres beløbet til andet sportsligt ungdomsarbejde i Mariagerfjord Kommune.

 

§ 9: Udmeldelse:

Udmeldelse kan ske til formand eller kasserer såfremt medlemmet ikke er i restance til klubben. Betalt kontingent refunderes ikke.

 

§ 10: Eksklusion:

Et medlem kan midlertidig ekskluderes af klubben indtil førstkommende generalforsamling, hvor denne afgør eksklusionen ved et simpelt flertal.